Underlæggelse

(Klik på logoet for at lytte til afsnittet)

HVAD
Den åndelige disciplin vi skal tale om i dag er underlæggelse. Underlæggelse er den tredje af de fire ydre kristne discipliner. Enkelthed, stilhed, underlæggelse, tjeneste.
Underlæggelse er at lade andres interesse komme før ens egen. Det er måske mod-intuitivt, men det er livgivende.

HVORFOR
Jesus lever i underlæggelse af sin far. Han siger et sted: “Jeg gør kun min faders vilje”.
I hans undervisning siger han:
“Sæt dig ikke højt til bords, men tag den lavere plads”
“Vask hinandens fødder”
“Den som skal være størst, må være mindst og alles tjener”

Vejen til sand selv-udvikling går altså igennem selv-opofrelse. 
Jeg hørte en undervisning med Thomas Merton engang som underviste i Benedikts regel – altså Sankt Benedikts bog om, hvordan man skal leve i et kloster. I undervisningen beskriver han at livet med Gud kan ses som en stige op mod himlen.
Det er jo nok en noget middelalderlig måde at tale om det åndelige liv på, som jeg ikke helt kan tilslutte mig, men det han tilføjede syntes jeg var rigtig godt: Ingen som vil op ad stigen kan tage et skridt op uden samtidig at tage et skridt ned i ydmyghed og underlæggelse.
Et helt selv får vi ved at give os selv.

Det er derfor Jesus udfordrende siger: “Hvis nogen vil følge mig, må han fornægte sig selv, og tage sit kors op og følge mig” (Mark 8)

Disciplinerne leder os til frihed. 
Hvis vi disciplineret øver os på violin, så kan vi med tiden spille med i symfonien, men kun ved disciplinens øvelse. Og dog er disciplinen ikke målet i sig selv. Friheden er målet.
Og den frihed som underlæggelse giver, er frihed til ikke at få vores vilje, når det ærlig talt ikke er vigtigt. De fleste ting i vores liv er slet ikke så vigtige, som vi går og bilder os inde. Derfor er det godt for os, at øve os i at blive fri fra de uvigtige ting.
Men vi må sige, at den her disciplin er svær for os at tage til os, fordi der har været så mange misforståelser forbundet med underlæggelse. Sproget om at underlægge sig har været brugt som magtmiddel i kirken i mange sammenhænge.
Derfor nævner vi her de naturlige grænser for underlæggelsen. Der hvor den går imod Guds vilje, eller kommer i modstrid med kærligheden til dig selv eller bliver destruktiv for andre. I de tilfælde skal vi ikke underlægge os.
Hvis vi misser kærligheden til Gud, os selv eller til næsten, så kan underlæggelse blive til afhængighed af andre, til manipulation af andre, eller det der er værre.
I vores kultur hvor mange ikke syntes de er gode nok og har en indre uro for om de præsterer det de skal, kan underlæggelsen bruges til at miste sig selv, som en dørmåtte eller som en pleaser. Der er det vigtigt at tilføje underlæggelse i kristelig forstand. Selvopofrelse som vi taler om her er ikke selvudslettelse.
Jesus siger: elsk din næste som dig selv.

Selv-kærlighed og selv-opofrelse er altså ikke modsætninger. Men selv-kærlighed er derimod en forudsætning for selvopofrelse. Du kan kun give dig selv, hvis du ejer dig selv. Du kan kun invitere en anden ind, hvis du selv er hjemme.
Lad mig tilføje at kompleksiteten i det her gør, at det er særligt vigtigt at bemærke, at det ikke en disciplin vi skal pålægge andre – det er en vi kan tage på os. 
Det her er en disciplin som du kan vælge at øve dig i – du kan tænke højere om andre end dig selv. Du kan blive alles tjener. Du kan lade andres interesse komme før din egen.
Selv om det ikke er let, kan vi alligevel forsøge at øve os i denne disciplin inden for dens naturlige grænse.

HVORDAN
Der er et naturligt overlap imellem de to discipliner underliggelse og tjeneste. Den som vi underlægger os, kommer vi også i mange tilfælde til at tjene. Men det er alligevel værd at adskille de to discipliner, den første handler om hvordan jeg ser andre – og den anden handler om hvad jeg gør for dem.
Hvordan ser det så ud, når vi øver os i underlæggelse? Når vi øver os i at lade andres interesse komme før vores egen.

Når vi underlægger os Gud

Den måde vi kan begynde at arbejde med underlæggelse på kunne være:
Underlæggelse under den treenige Guds vilje – fx ved begyndelsen af vores dag. Vi kan bruge nogle af de indre discipliner til at vejlede os i, hvordan vi hver dag underligger os Guds vilje og de mennesker som vi er iblandt.
Det kan være vi i meditationen bliver opmærksom på et behov hos et andet menneske.
Det kan være vi i bønner bliver mindet om en vi skal bede for eller tjene.
Det kan være vi i studiet støder på et bud, som vi forstår men ikke lever efter.
Så bliver underlæggelsen udfordrende, fordi den kalder på en ydmyghed over for Gud, hvor jeg giver sllip på min egen interesse i tillid til, at Gud ved bedre end mig.
Der er altså en disciplin forbundet med at underlægge sig Guds vilje.

Det næste er, når vi underlægger os dem vi bor sammen med
Hvis du har en familie, så kan der være en øvelse i underlæggelse her. Eller hvis du bor sammen med nogle i en delt lejlighed, kan der på samme måde være en øvelse i underlæggelse.
Det begynder med at lytte til de andre. Som Paulus siger: “Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” De fleste af os må lære at lytte til andre og villigt dele noget af os selv. Begge dele er underlæggelse, når vi underlægger os dem vi omgiver os med.
De mennesker som du ellers omgiver dig med, vil give dig stor mulighed for, at øve dig i underlæggeles. Ved at opdage muligheder for at være deres tjener og her er der ikke noget der er for småt.
Det kan være at dele mad, at passe et barn, at rydde sne for naboen, at låne bøger eller værktøj ud. Det er alt sammen enkelt godhed vi kan øve os i.

Når vi underlægger os fælleskabet af dem der tror på Gud
Der er også rig mulighed for at øve sig i underlæggelse i en menighed, en samling af troende mennesker. Det kan være organiserede tjenester ved gudstjenester eller diakonalt arbejde. Men det kan også være spontane behov der opstår og som du får mulighed for at dække. 
Hvis du oplever et kald til at tjene kirken som dit primære arbejde, så er der også underlæggelse i det.

Når vi underlægger os brudte og fattige
Underlæggelse under brudte og fattige er en naturlig del af denne disciplin. Det er er som Jakob skriver i sit brev, at tage sig af enker og faderløse i deres nød, det er en ren og ægte gudsdyrkelse. Vi har gode forbilleder i kirkens historie på det, i folk som Frans af Assisi og Mother Theresa; kristne der levede iblandt de fattige. Underlæggelse er her at være iblandt dem og finde måder at tjene dem på.

Når vi underlægger os verden
Det sidste aspekt til underlæggelse er af verden. Vi må se os selv som tjenere også over for den globale verden. Det må derfor forme vores forbrug og vores fornemmelse af ansvar over for miljøet. Der er generationer som kommer efter os, som vi kan leve i underlæggelse af. Hvis ikke vi tjener dem, så kommer vi til at pålægge dem at tjene os, helt modsat af det Jesus lære os.

Vores glæde er ikke afhængig af, at vi får det som vi vil have, i underlæggelse kan vi erfare det.

Ressourcer:
BOG: Foster, Richard: Celebration of discipline
BOG: Dyhr & Munch: Jagten på Guds nærvær
Klassiske værker: Benedikts regel

Offentliggjort af Lars Meilandt Hansen

Kristen, Gift, Præst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: