
(Klik på logoet for at lytte til afsnittet)
Hvad
Den åndelige disciplin vi skal tale om i dag er meditation. Meditation er den første af de fire indre kristne discipliner. Meditation, bøn, faste og studie.
Kristen meditation er evnen til at lytte til Guds stemme og handle på den. Det adskiller sig fra anden meditation ved ikke, at være optaget af at tømme sindet for alting, men i stedet af at fylde sig med Gud. Målet er ikke at stige op fra denne verden, men at blive endnu bedre til at være i verden.
Hvorfor
Vi mediterer fordi, vi ønsker et fællesskab med Gud, hvor vi kan lytte til ham. Meditationen sender os fra det lyttende fælleskab med Gud ind i vores almindelig verden med større perspektiv og balance.
Bibel
Vi kan se meditationen som en del af Jesu liv. Jesus tog regelmæssigt tid til at være alene og bruge tid med Faderen. Fx. I Matthæusevangeliket kapitel 14, hvor der står: [derefter], gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene der (Matt 14,23)
Igen og igen kan vi i evangelierne læse hvordan Jesus brugte tid alene med Faderen.
(Matt 4,1-11; 14,13.23; 26,36-46; Mk 1,35; 6,31; Lk 5,16; 6,12)
I resten af Bibelen har vi andre eksempler på det samme, fx hos profterne Eli, Jeremias, Elias, Esajas. Men også hos kriger-digteren David, som fx skriver om “at grunde på Guds ord”. Og om at “huske på Herren”, som en mættende oplevelse. (Sl 119,148, Sl 1,2; Sl 63,5-6)
“Min sjæl mættes som af fede retter,
og min mund lovpriser dig med jublende læber,
når jeg på mit leje husker dig
og tænker på dig i nattetimerne.”
Kirkehistorien
I kirkehistorien finder vi meditations praksiser i den katolske, den ortodkose og den protestantiske kirke. I den katolske kirke særligt hos munkeordenerne, men der er kontemplative strømme i alle tre. Der er altså tale om en praksis, som har været værdsat i hele kirken.
Den Luthersk præst Dietrich Bonhoeffer svarede, da han blev spurgt, hvorfor han mediterede: Fordi jeg er kristen.
Den anglikanske Jeremy Taylor sagde: Meditation er alles pligt.
Den russiske mystiker Theophan eneboeren sagde: At bede er at bevæge sig fra hovedet ned i hjertet, og der stå ansigt til ansigt med Herren. Han, som er altid-nærværende, alt-seende og som bor i dig.
Vi skal mediterer fordi det skaber det emotionelle og åndelige rum, som lader Jesus Kristus skabe en indre helligdom i vores hjerte.
Meditation åbner døren for Jesus, og selv om vi til tider benytter specifikke meditations øvelser, så er målet at vi bærer den levende virkelighed ind i hele vores liv. Det en transpotabel helligdom som vi bærer med os hvorend vi går.
Hvordan
Thomas Merton skrev et sted: “Meditation er virkelig meget enkelt og der er ikke meget brug for udførlige teknikker for at lære at gøre det.”
Vi lær det ved at gøre det.
Hvis du har lyst til at lære den åndelige praksis meditation, så bliver du nødt til at øve dig.
Hvis det opleves meget surt, så prøv en af de andre discipliner.
Men det er okay, at det tager lidt tid at finde din egen vej i det her.
Lad os blive konkrete. Hvordan ser det her ud i praksis.
Et par gode råd til os begyndere:
- Om rytme. Find et tidspunkt som du kan have dagligt eller fx i hverdagene
- Om sted. Find et sted hvor du ikke bliver forstyrret, gerne det samme sted hver dag
- Om tempo. Målet er at hele vores liv bliver til meditation – og jo mere fortravlet et liv du lever, jo sværere vil det være at finde roen til daglig meditation. Måske finder du igennem meditationen ud af, at du har brug for at sænke tempoet i dit liv lidt, så meditationen kan blive lidt nemmere
- Om kropsholdning. Hvordan man skal sidde. Der er ingen regler, men vores krop, sind og ånd er en helhed. Måske vil det være en hjælp for dig at sidde med nogenlunde ret ryg, fødderne godt plantet i jorden med skulder bredde og hænderne hvilende på dine lår. Du kan sidde med hænderne opad for at modtage, eller nedad for at give slip. Det kan også være en hjælp at lukke øjnene – eller se på et ikon eller et smukt landskab.
Ret din opmærksomhed med krop, følelser, sind og ånd imod “Guds herlighed i Jesus Kristis ansigt” (2 Kor 4,6) - Om forstyrrelser. Når du oplever at din opmærksomhed bevæger sig væk fra Gud. Tankerne flyver måske bare afsted. Så vær mild mod dig selv, vend stille og roligt din opmærksomhed endnu engang imod det din meditation drejer sig om. En munk sagde engang til mig: the aim os not attention but intention. Altså målet er ikke koncentration men intention. Det handler om at vælge Gud, igen og igen og igen. Og hver gang du vender tilbage til ham i meditationen, så vælger du endnu engang fællesskabet med ham til.
Og så vil jeg instruere dig i tre forskellige meditationsformer.
1) Centrerende bøn
Den første er centrerende bøn. Du skal bruge et ur, et timeglas, et køkken-ur eller en alarm på din mobiltelefon. Sæt den til til 10 eller 20 minutter
Find et vågeord, et meditationsord. Et ord eller en lille sætning, som hjælper dig med at fokuserer på Gud. Det kan Fx være Jesus Kristus. Du skal ikke sige det højt, men bare gentage det inde i dig selv.
Så kan du sidde der i din stol, være sammen med Gud og gentage dit meditationsord igen og igen. Med tiden kan det være at du ikke har brug for at sige det så ofte mere, men at du bare kan være i nærværet.
Hvis det hjælper dig, kan du ligge mærke til dit åndedræt og fx på indånding sige Jesus, på udånding sige Kristus.
Når du opdager, at du er taget afsted på en lille tur, så bare mentalt vend tilbage til dit meditationsord og til din opmærksomheden på Gud. Tankerne kan være som skyer der bevæger sig hen over himlen, og du kan vide med dig selv, at du ikke behøver ligge mærke til dem eller forholde dig til dem, men bare lade dem glide forbi.
Det er den meditation vi kalder centrerende bøn.
2) Håndfladerne ned, håndefladerne op (re-collection)
Den anden form for meditation jeg vil instruere i, er den vi kalder håndfladeren ned, håndefladerne op. Det er en bøn, der også hjælper med at samle os til at finde ind i recreativ stilhed.
Vi begynder med håndfladerne nedad, som et tegn på at overgive vores bekymringer til Gud. Indvendigt kan du bede: “Gud jeg overgiver min vrede imod Peter til dig, jeg giver dig min frygt for ikke at have penge til at betale regningerne, min angst over at skulle til tandlæge, min frustration over ikke at kunne finde en babysitter til i morgen.” Alt det som tynger dig, det kan du give til Gud. Og du siger bare, håndfladerne nedad. Giv slip på det.
Når du har været i det et stykke tid, så vender du håndfladerne opad, som et tegn på at du ønsker at modtage fra Herren. Du kan bede: “Gud giv mig tålmodighed med Peter, giv mig fred i at skulle til tandlæge.” Alt det som du har brug for, bed Gud om det. Sig håndfalderne op. Når du har været der et stykke tid, så brug det sidste stykke tid af din bøn i stilhed. Spørg ikke om noget. Bare vær sammen med Gud, hvis du modtager et indtryk eller et ord, så er det fint og hvis ikke er det også fint.
Det er den meditation vi kalder håndfladerne ned, håndfladerne op
3) Mediatio scripturarum – skrift meditation
Den tredje og sidste meditationsform jeg vil instruere i er skrift meditation eller bibel meditation. At meditere over et stykke fra Bibelen.
Meditation over Bibelen er ikke studie af den. Det handler ikke om at analyserer eller finde store sammenhænge. Meditation over Bibelen er en mulighed for at bruge tid sammen med Gud.
Bonhoeffer sagde: “ligesom du ikke analyserer ord fra en du elsker, men accepterer dem som de er sagt til dig, sådan skal du accepterer Skriftens ord og grunde over det i dit hjerte, som Maria gjorde. Det er det hele. Det er meditation.”
Når du skal mediterer over Bibelen, så må du modstå fristelsen til at læse meget. Du skal vælge et lille stykke, som du kan mediterer over noget tid fx hver dag i en hel uge.
Først læser du stykket, måske læser du det nogle gange. Og så begynder du at ligge mærke til, om der er noget særligt du stopper op ved. Noget som Gud gør elektrisk for dig.
Du kan også få hjælp fra din forestillingsevne, (som Ignatius af Loyola var kendt for).
Du kan bruge sanserne og fantasien til at leve dig ind i en bibelhistorie. smag havsaltet i luften, mærk solens stråler, føl på stoffet.
Du kan også identificer dig med forskellige personer i historien. Den yngre bror, den ældre bror, tjenerne, faderen. Hvem der nu er med i historien.
Når du bruger tid på at mediterer over skriften på den måde. Når du går langsomme runder i det bibelske landskab. Så husk, at Kristus er der sammen med dig for at undervise, tilgive og helbrede os.
Du kan slutte din bibelmeditation af med at formulere det du har modtaget som en bøn. Eller bare sidde i stilhed med det indtryk Gud måske har sat i dig.
Det er bibelmeditation.
Jeg håber, du har lyst til at prøve kræfter med en af de tre meditationsformer jeg har givet her.
- den stille bøn med et meditationsord
- den meditation som begynder med håndfladerne ned, håndfladerne op
- eller bibelmeditationen
Hvis du aldrig har prøvet det før, kan det opleves lidt fremmed først. Giv endelig ikke op med det samme. Lyt til Guds stemme og lad dit liv forme af den.
Ressourcer:
BOG: Foster, Richard: Celebration of discipline, kapitel 2
BOG: Thomas Keating: Centering prayer
BEVÆGELSE: I Mesterens lys – kursus i christfullness
30 BØNSFORMER: prayercourse.org/toolshed (bl.a. palms down, palms up)
BIBELEN: Bibelen.nu
MEDITATIONS APP: https://pray-as-you-go.org/ (guidet meditation)
MEDITATIONS APP: https://www.facebook.com/Kristenmeditasjonapp/ (guidet meditation)
MEDITATIONS APP: http://www.ensomeditationtimer.com (meditations timer)
Klassisk værk: Teresa af Avila: The interior Castle
Klassisk værk: The cloud of unknowing
Klassisk værk: Brother Lawrence: practice the pressence of God