Introduktion

(Klik på logoet for at lytte til afsnittet)

I dette afsnit vil jeg give dig en kort introduktion til projektet og til hvad de åndelige discipliner er.

INTRODUKTION AF LARS

Først vil jeg fortælle lidt om mig selv, hvis du skulle sidde og være nysgerrig på det.
Jeg er en ret gennemsnitlig dansker. Jeg er opvokset på Djursland. Jeg blev student i Vejle. Jeg er uddannet teolog i Aarhus. Jeg er gift med den smukke Bitten og vi har en datter som hedder Iben. Jeg er 33 år gammel og jeg har i de sidste 5 år været præst i en lille menighed, en valgmenighed i den danske folkekirke her i Horsens. Vi er knap 150 medlemmer, flere børn end voksne. Det er godt sted at være.

Jeg er altså ikke en åndelig mester, men en som forsøger at finde former for kristen åndelighed der kan være relevant for os. Jeg har fundet ud af, at der er gamle stier som vi kan lære at træde igen.

For et par år siden var jeg på retræte. Jeg tog over til et kloster i England for at være stille i en uge. Det var en ny erfaring for mig, en rigtig god en.

Der havde jeg to vigtige oplevelser. Den ene var ude i kloster-parken. Jeg havde været der det meste af en uge og jeg syntes, at jeg var færdig med at bede for den uge. Så jeg sagde til en af munkene, at jeg gerne ville hjælpe ham ude i klosterhaven, hvis han havde brug for det.

Det var han meget glad for og ville gerne have hjælp. Og dér ude i klosterhaven, med udsigt ud over det rullende grønne engelske landskab. Der gik vi og genetablerede en gammel sti. Vi hakkede det bedste vi kunne i den brune overgroede belægning, som havde dækket stien til. Bagefter lagde vi frisk grus på, så stien igen kunne ses helt tydeligt og betrædes uden fare. Fra den stien kunne man igen gå og beundre de blomstrende buske og de mange forskellige træer i klosterhaven.

Det var en profetisk handling for mig, jeg tror endda at jeg sagde det til munken. Vi genskabte en gammel sti, som andre havde været glade for før. En munk som havde boet der 40 år og en præst som lige var ankommet.

På den samme retræte læste jeg Richard Fosters bog Celebration of discipline. En bog om de åndelige discipliner. Det her projekt bygger meget på den bog, og den retning som den sætter for os.

Da jeg sad og læste bogen i opholdsrummet på klosteret, kom den samme gode munke som jeg havde arbejdet sammen med i klosterhaven ind i rummet. Han spurgte, hvad jeg læste og smilte lidt af titlen. For han syntes det lød lidt meget. Og så sagde han til mig: “der er ingen af os, der kan lide disciplin – vi kan lide det de gør ved os.”

Han der havde levet i et kloster det meste af sit liv, han kunne næsten ikke få øje på disciplinerne i hans eget liv, da vi talte om det, fordi de var så meget en del af ham.

Men han kunne se helt klart – at disciplinerne ikke var målet i sig selv. Noget andet var målet.

Friheden, kærligheden var målet.

Visionen i Horsens valgmenighed udtrykker noget af det samme med nogle andre ord. Målet er en bevægelse tættere på Gud. Hinanden og byen. Tættere på Gud, i fællesskab med andre, med blik for at gøre en forskel, der hvor vi er.

Og jeg tror at noget af det der kan hjælpe os i den bevægelse, er de klassiske åndelige discipliner. 

Selv om jeg ikke har mestret alle disciplinerne, men bare har fundet nogle stier som gamle munke og andre har anlagt for lang tid siden, så tillader jeg mig alligevel at begynde det her podcast om dem. Jeg håber at det bliver en anledning til, at vi kan opdage de gamle stier sammen, og at vi ved at eksperimentere og afprøve dem, kan finde dem der passer til os.

PROJEKTET TAG FORM

Min digter-ven Bruno Langdal forslog at kalde projektet “Tag form” om de åndelige discipliner. Det er i øvrigt også ham der har designet de flotte logoer på vores hjemmeside.

Titlen spiller på udtrykket, at noget er ved at tage form. Som ler i pottemagerens hænder.

Men udtrykket “tag form” rummer også det, at tage form efter noget. Vi fornyes i skaberens billede, som Paulus skriver (Kol 3,10). Eller som Jesus siger til sine disciple, at han har givet dem et forbillede, som de skal efterligne (Joh 13.15)

Noget er ved at tage form i os og vi er ved at tage form efter Jesus Kristus. 

Projektet handler altså om at give redskaber til at formes af Gud efter hans billede. Ikke for disciplinernes egen skyld men for Guds skyld og for vores skyld.

Logoet for “Tag form” er en blanding af en trekant og et brudt hjerte. 

Den Treeinge Gud vi tager form efter har et brudt hjerte. 

Han elsker os med dyr kærlighed. Han har set alt det som er knust i verden og han ønsker verdens genoprettelse.

Vi kan sige, at den åndelige formation er en rejse imod Gud, hvor han former os efter sit billede – så vores hjerte bliver brudt for det som bryder Guds hjerte.

Eller sagt mere enkelt, Gud er kærlighed og det inviterer han også os til at blive.

Vi ved, at Gud er kærlighed fordi han har vist os, hvem han er igennem Jesus Kristus. 

Og netop Jesus kaldte sine disciple – og dermed alle kristne til de to basale ting i kristendommen – tro og efterfølgelse.

Ved tro får vi et nyt fælleskab med Gud. Altså ved at have tillid til Jesus og det han udrettede med sit liv og sin død, får jeg et nyt fællesskab med Gud. Og i det fællesskab, inviterer Gud os til at lære at leve som Jesus levede. Det er efterfølgelse – at finde ud af hvad Jesus ville have gjort, hvis Jesus var mig.

Jesus beder sine disciple om at efterligne ham. Senere sender ham dem ud i verden, for at de skal lære andre at være hans disciple. For at de skal lære andre at leve som ham. Det er det mandat vi stadig bygger den kristne kirke på.

Når vi dykker ned i de forskellige åndelige discipliner, så finder vi i hver enkelt et Jesus formet liv.

Det er også det vi i kirken traditionelt kalder et helligt liv. Det som tager form i os, det er et helligt liv. Mange af brevene i Bibelen, er skrevet til “de hellige”. Dallas Willard som underviste i at leve som Jesus, han sagde at et helligt liv det består i evnen til, at gøre det vi skal, når vi skal.

Problemet er at vi ikke kan lære det direkte, vi kommer frem til det indirekte. 

Vi kan ikke tage os sammen til et helligt liv, det må gives til os ved at Gud former os.

Men den måde han former os på, det er ikke ved inaktivitet – men ved at vi lader os forme af ham.

Og den måde vi lader os forme på, er netop ved langsomt at øve os i at lære at leve som Jesus gjorde.

Hvis vi skal elske vores fjender, kan vi godt tage os sammen et stykke tid. Måske kan Gud give det overnaturligt til nogen i længere tid. Men for de fleste , så er det kun hvis vi har levet et disciplineret liv – hvor vi har lært at hviler i Gud, hvor vi har taget imod en ny identitet, hvor vi har lært noget om underlæggelse og tjenersind at vi er stand til at gøre det vi skal, når vi skal.

ÅNDELIGE DISCIPLINER

Det her projekt handler altså om at hjælpe os igang med at bruge de åndelige disicpliner.

I nogle kirkelige traditioner, taler man om at bede og læse i bibelen. Nærmest som var det de to eneste åndelige discipliner. Men jeg vil vove den påstand at det er et fattigt sprog. Det er mit håb, at vi kan give frihed til at mennesker har forskellige åndelige discipliner, hvis vi ser på de 12 åndelige discipliner som Richard Foster nævner dem i bogen Celebration of discipline. Det kan måske give os alle en fornemmelse af den rigdom, vi kan finde i kirkens afprøvede visdom, når vi undersøger de åndelige discipliner. Man kan bruge bibelen til meditaiton, bøn og studie. Man kan bede i stilhed, under tjeneste og i forbindelse med bekendelse. 

Jeg håber at den bredde der i det her sprog med de 12, kan være med til at åbne gamle praksiser op og give dem nyt liv i vores tid.

Desuden er der en visdom i sproget. Foster opdeler de 12 i tre grupper. Indre discipliner, ydre discipliner og fælles discipliner.

Der altså fire disicpliner som mest har retning imod min egen indre virkelighed.

Der er fire discipliner som mest har retning imod verden omkring mig.

Og så er der fire disicpliner, som vi kun kan have som fællesskab, hvor vi har brug for hinanden for at kunne praktiserer dem.

I den tredeling er der en naturlig sundhed. I den sunde spiritualitet er der både indre, ydre og fælles aspekter. Der er både en relation imellem mig selv og Gud, med verden omkring mig og med det kristne fællesskab. Den som kun vil have den ene eller to af de tre, kommer ikke til modenhed. Sådan var Jesu liv også – med Faderen, med disciplene, med verden.

De 12 discipliner er:
De indre – meditation, bøn, faste, studie
De ydre – enkelthed, stilhed, underlæggelse, tjeneste
De fælles – bekendelse, tilbedelse, vejledning, fejring

De 12 er ikke en udtømmende liste, men en god begyndelse for mange af os. Du kan altid tilføje andre til listen, ligesom der vil være nogle du aldrig kommer i gang med. Det er fint, lad dig lede af Guds Ånd, til det som er livgivende for dig.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Det her podcast og det her projekt handler om åndelige discipliner. Vi kunne også kalde dem åndelige praksiser. Det er altså ikke bare koncepter – men noget som skal føres ud i virkeligheden, i helt almindelige hverdage. Og håbet er, at det ikke bare bliver nye praksiser men til ægte åndelige formation. At det bliver anledninger til at lade sig forme af Guds Hellige Ånd.

Udfordringen ved at tale meget om praksis er, at vi kan uddanne hinanden til at blive nogle rigtig gode farisæere. Nogle hvis ansigt ikke afspejler deres virkelighed. Nogle som kender mekanikkerne i de åndelige discipliner, men ikke er igang med at blive formet til et nyt menneske af Guds Ånd.

Jeg vil altså advare imod legalisme her. Altså at opretholde en lov, uden at have hjertet med. 

Når du begynder at lytte dig ind på de åndelige discipliner; Så er det vigtigt, at du lader Guds Ånd lede dig i det. Ellers kan podcastet komme til at lyde som en lang idealistisk checkliste med 100 ting du skal gøre. 

Hvis du ikke har dig selv med i det, og kan se ideen med den praksis som bliver beskrevet, bliver det let til tomme handlinger, som gør dig tom inden i – i stedet for at fylde dig med fred og fornyelse.

Derfor er udgangspunktet vigtigt. Vi tror på den treeinge Gud. 

Faderen. Sønnen. og Helligånden.

Vi tror på Faderen betyder at vi allerede altid er elsket. Vi er skabt i Guds billede, kun lidt ringere end ham og han ser på os med stolthed.

Vi tror på at Sønnen betyder at han redder os. Vi tror på hans død og opstandelse befrier os fra, at skulle gøre os fortjent til Guds kærlighed. Selv om vi er brudte mennesker, syndige væsner, så har sønnen taget vores skyld og skam på sig på korset, og han har vundet over det ved at opstå fra de døde. 

Vi tror på at Ånden betyder, at helligånden bor i os og samler os som et fællesskab af kristne, til at være lys og salt i verden. Det betyder, at Gud bor i hver eneste af os og ønsker at vejlede os om, hvilken vej vi skal gå.

Vi er altså allerede elskede og de praksiser vi undersøger her, de hjælper os ikke med at blive elsket, det er vi allerede. Men de kan hjælpe os med at lade det synke ind i os. Det er måder Gud har talt til mange andre kristne før os.

Det er ikke en måde at vinde adgang til Gud, eller kompensere for vores fejl. For det arbejde har Jesus allerede klaret for os. Men de her praksiser kan være en hjælp for os i at tilegene os den sandhed og leve i den.

Vi er ikke alene i vores åndelige formation. Der er en som former os. Helligånden bor i os og arbejder med os, ber for os, kalder på os, ny-skaber os.

Nogle kristne oplever at vi bliver frelst til lammelse. Hvis vi har sagt ja til Gud og er blevet døbt, så virker det næsten til at der ikke mere til os, før vi dør. 

Men det at være en kristen er, at begynde at leve i Guds nye virkelighed. Der er tale om en ny virkelighed der første fuldendes på den nye jord, men som allerede er begyndt her.

Derfor giver det mening at arbejde med den vejledning til liv og formation som Jesus og de andre undervisere i det ny testamente giver os.

Dallas Willard siger at vi skal være storforbrugere af nåde. Det er vi ikke ved at se, hvor lidt tilgivelse vi har brug for – men det er vi ved at begynde at vandre i den vejledning Gud har givet os. Det kan vi kun, hvis Gud giver os nåde til det igen og igen og igen.

Det var et opmærksomhedspunkt om vores udgangspunkt og Guds nåde. Et andet lille opmærksomhedspunkt:

Vi er forskellige som mennesker. En måde at tale om det på er, at vi grundlæggende kan deles op i hoved-hjerte-hænder menensker. Nogle af os er bedst oppe i hovedet, nogle er bedre i hjertet (her forstået som det emotionelle og relationelle) og nogle er bedst med hænderne i handling.

Derfor vil det også være forskelligt, hvordan de åndelige discipliner lyder for os.

Nogle er nemmere hvis man er hoved-type. Nogle er nemmere hvis man er hænder- eller hjerte-type.

Min opmuntring, hvis det her er helt nyt for dig, er at vælge måske to discipliner til at lave eksperimenter med. Du kan fx vælge en der ligger dig meget naturligt og en som måske strækker dig lidt.

Men igen, alt efter hvad Ånden leder dig til.

Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt er, at det kan være en god ide at undersøge de her ting i en lille gruppe.

Jeg har bevidst forsøgt at holde de enkelte afsnit meget korte, så man vil kunne høre dem sammen i en lille gruppe og snakke om dem.

Hvis I har sådan en lille gruppe, kan I aftale at lave nogle eksperimenter med nogle af disciplinerne – og næste gang I mødes spørge ind til, hvad der gik godt og hvad der ikke fungerede for jer. Målet er så i jeres gruppe, at I hver især finder det som er livgivende discipliner for jer.

BABY STEPS

Det er som med mange andre forandring sådan, at det kan være en fordel at lave eksperimentet så småt som muligt, for at finde ud af om det fungere. Fx kan man begynde med en rytme af bøn, hvor målet bare er at sætte sig og bede 2 minutter hver dag. Eller måske lave et eksperiment med en enkelt times stilhed.

Ingen skal forsøge at lære 12 åndelige discipliner på én gang. Det må gerne tage 6 eller 12 år.

Fokus i podcasten er på praksis. Forhåbentlig vil det betyder at du prøver noget af. Når du så er begyndt, får du sikkert brug for mere sprog til det du oplever. Så kan du med fordel gå til nogle af kilderne i denne podcast.

Det er som sagt i høj grad bogen: The Celebration of Discipline af Richard Foster. Hvis dit engelsk er nogenlunde, vil jeg klart anbefale at du læser bogen, den er utroligt velskrevet og meget indsigtsfuld.

Du kan også gå efter den kondenserede version på dansk: Jagten på Guds nærvær af Peter Dyhr og Morten Munch.

Og du kan finde andre inspirations kilder, under de eneklte afsnit på tagform.dk

Et sidste sted jeg vil henvise til er den engelske hjemmeside renovare.org

Som discipliner i alle andre sammenhænge: sport, musik, akademiet. Så giver disciplin frihed. Kun den den har øvet sig, kan opleve friheden til at udtrykke sin kreativitet og livskraft. Men det tager tid at opøve en god disciplin. Det er okay at vakle lidt, når man tager de første skridt. Sådan er det også i det åndelig liv.

En åndelige disciplin er en praksis, som hjælper dig med åndelig formation. 

Disciplinerne kan stille os foran Gud, så han kan forvandle os. 

Det er en måde vi modtager hans nåde på.

Må du tage form efter Jesus Kristus, skaberens udtrykte billede.