Bøn

(Klik på logoet for at lytte til afsnittet)

Hvad

Den åndelige disciplin vi skal tale om i dag er bøn. Bøn er den anden af de fire indre kristne discipliner. Meditation, bøn, faste og studie.

Bøn er en samtale med Gud. En samtale, hvor vi taler med Gud om det, vi er ved at lave sammen.

Hvorfor

De fleste mennesker ber. Jeg hørte en hospitalspræst for ikke så længe siden sige, at i Danmark er hospitalet blevet til bedehuset – i højere grad end kirken er det.

Det siger noget om, at vi råber ud til Gud i de svære timer.

Men det siger også noget om, at vi som moderne mennesker syntes bøn kan være svært, og derfor er vores kirker måske heller ikke lige så meget bedehuse, som vi kunne ønske.

Bibel

Jesus bad. Det var en vigtig del af hans liv, både når han trak sig tilbage og var alene i bøn, men også når han bad sammen med hans disciple i synagogen, til nadvermåletidet eller når de bad for de syge eller bad for de fem brød og de to fisk. Jesus bad. 

Og der var noget ved Jesu bøn, som fik hans disciplene til at sige: Herre, lær os at bede.

Bøn er noget vi gør instinktivt, men det er også noget vi kan lære. Det er noget vi kan vokse i og blive bedre til.

Apostlen Jakob skriver i sit brev:

Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen blandt jer glad, skal han synge lovsange (Jak 5,13-18)

Det gode og det dårlige, det bedste og det værste, det kan vi dele med Gud.

Og der er god grund til det, for Gud er almægtig og stærk. Han er vores gode far, som opmuntre os til at dele vores glæder og vores længsler med ham.

I Jakobs brev går han videre til at forklare, hvordan vi skal bede for de syge. Og så siger han:

“En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er.” Og så giver han Elias historie fra første Kongebog som eksempel. En historie om at først bad Elias om at det ikke måtte regne og så regnede det ikke i tre år, og bagefter det modsatte. “Han bad igen, og himlen gav regn, og jorden lod sin afgrøde vokse frem.”

Hvordan

Så hvordan udvikler vi vores bønsliv. Hvad skal vi gøre for at lære at bede? 

Vi må øve os. Gøre det.

Pete Greig som leder en international bedebevægelse 24-7prayer, har tre gode råd, som han giver til folk der skal lære at bede. Keep it real. Keep it simple. Keep it up.

Vær ærlig, enkel og udholdende.

Når du beder så vær ærlig over for dig selv og Gud. Del dine tanker og følelser med Gud, ikke sådan som de burde være, men sådan som de faktisk er.

Enkelthed. Jesus skældte farisæerne ud fordi de gerne ville ses og høres for deres store flotte, velformulerede bønner. I stedet opmuntrede han til en ærlig og enkelt bøn. Som tolderen der slog sig for brystet og sagde: “vær mig synder nådig”. Det var en bøn der behagede Gud, for det satte ord på det manden var fyldt af, så godt han kunne.

Og til sidst udholdenhed. Bøn er en disciplin, det tager en indsats at bede for noget. Det er slet ikke umuligt, men det kræver lidt af os, hvis vi skal blive ved med at bede for noget, som der ser ud til ikke at blive rykket på.

Men vi kan bede i tillid til at Gud hører os.

Jesus fortæller en historie om en mand der fik gæster, men ikke havde noget brød i huset. Han går over til naboen, som allerede er gået i seng. Og han siger, det duer ikke jeg har låst døren, jeg er allerede gået i seng. Men til sidst giver han sig, fordi naboen er vedholdende og bliver ved med at spørge.

Så vær ærlig, enkel og udholdende.

Og lad mig tilføje tre ting.

Vær gerne konkret, hvis du beder for din kone eller din kirke. Så sig ikke bare velsign min kone, velsign min kirke. Men bed om at din kone må have gode øjeblikke med sine kollegaer i dag, og bed om at den næste gudstjeneste må være et mødested imellem nye venner i ånden.

Det leder mig til den anden.

Vær lyttende. 

Hvad leder Gud dig til at bede for? Hvordan skal du bede for dine venner eller din familie? 

Hvad er hans svar på din bøn? Og hvordan leder han dig til selv at blive et svar på din bøn?

Og for det tredje, vær taknemlig.

Når Gud svarer på din bøn så sig tak. Tak ham for folk der bliver helbredt, venner der får et arbejde efter arbejdsløshed, folk der finder tro på Jesus. Når det du beder om sker, så tak ham.

Lad os blive konkrete. Hvordan ser det her ud i praksis.

Et par gode råd til os begyndere:

  • Find nogle at bede sammen med, som du kan lære at bede af

Og så lad mig blive meget konkret i min instruks her. Lad mig give dig nogle forskellige bønsformer du kan prøve af.

Pop-corn-bøn

  • Måske ligger der nogle korn og venter i vejsiden på vej til arbejde, eller på vej ned ad gågaden eller i toget på vej til studiestedet.
  • Ikke en lang bøn, men bare et hurtigt popcorn.
  • “Gud må hende i den lilla frakke opleve sig elsket idag”
  • “Gud Jesper så træt ud i dag, giv ham en god nats søvn”
  • “Jeg havde svært ved at følge med i timen i dag Gud, det var jeg træt af.”
  • “Tak for duften inde fra den butik, det elsker jeg.”

Det er popcorn bønner.

Det andet er bøn sammen.

Bede for andre, sammen med andre.

Hvis du er en del af en kirke eller anden kristen gruppe, så finde nogle du kan bede sammen med. 

Hvis I er en gruppe kan I skiftes til at bede for hver enekelt medlem i gruppen.

Hvis det er naturligt for jer, kan I ligge jeres hænder på den I beder for.

Hvis I beder for en konkret sygdom eller et andet problem, kan I efter bønnen spørger om vedkomne oplevede noget under bønnen – et ord fra Gud, en oplevelse eller en helbredelse.

Den tredje børnsform jeg vil give her er Fadervor som en rammebøn. 

Du kan finde Fadervor i Mathæusevangeliet kapitel 6.

Du kan bruge Fadervor ligesom autoudfyld på google. Du taster de første par ord ind, og ser hvad maskinen foreslår.

Sådan kan du bede Fadervor en sætning ad gangen og se hvilke bønner det leder dig til.

Fader vor – tak Gud du er min far, tak for livet, tak for den her dag, tak for min far her på jorden osv.

Du som er i himlene – og så beder du for alt det, den bøn starter i dig.

Helliget blive dit navn – igen.

Du kan blive ved så lang og eller kort tid som du syntes. Hvis du bliver hurtigt færdig kan du måske nå to runder.

Den fjerde bønsform jeg vil introducere her, er “the examen”. Eller det kærlige tilbageblik som det kaldes på dansk. Jeg syntes at denne model fungerer godt som en lille aftenbøn.

Pete Greig har fundet nogle gode ord for de fire skridt. Han kalder dem på engelsk: Replay, rejoioce, repent and reboot. De kan oversættes med: Genspil, Tilbed, Omvend og Genstart. Men jeg syntes de er fine på engelsk så jeg forklarer ud fra dem.

Replay. Handler om at gen-afspille dagen kronologisk for sig selv. Lig mærke til hvad der skete i dig og uden for dig og med dig. Og ikke bare de store overskrifter, også de små ting du lagde mærke til.

Rejoice. Handler om at finde Gud i det der skete. Det er som at lede i en skuffe efter noget. At føle sig rundt imellem alle dagens begivenheder. Opdage hvor Gud var, og glæde sig over det som Gud gav.

Tak Gud for kokosisen du spiste imens du sad i det varme sand. Tak Gud for det blik du udvekslede med din kæreste. Tak ham for opholdet i bygerne da du løb over til bussen.

Repent. Handler om at omvende sig fra det som du gjorde forkert i dag. Det ånden minder dig om du skulle have handlet anderledes på. 

Når du har afspillet hele dagen, og imens du har afspillet den fundet ting at glæde dig sammen med Gud over og ting at omvende sig fra, så kommer det sidste skridt, hvor du genstarter systemet. Reboot. Og du kan tage dagen imorgen og lave en hjertets beslutning om at leve for Jesus i morgen – og bede Gud om at kunne se hans nåde lidt tydeligere der.

Jeg håber du har lyst til at prøve kræfter med at bede.

  • popcorn bønner, sammen med andre, Fadervor eller examen.

Gud er vores far – og han ønsker sådan at snakke med sit barn. At tale om stort og småt. Brug tid sammen med ham.

Ressourcer:

BOG: Foster, Richard: Celebration of discipline, kapitel 3

BOG: Greig, Pete: How to pray

BEVÆGELSE: 24-7prayer.com

INSTRUKTIONER I 30 BØNSFORMER: prayercourse.org/toolshed

PODCAST: tidebønner i aarhus valgmenighed https://tideboen.podbean.com

PODCAST: Prædikenserie: Jesu bønsliv i markusevangeliet anchor.fm/hvm

INSTRUKTIONER I 30 BØNSFORMER: prayercourse.org/toolshed (bl.a. palms down, palms up)

BIBELEN: Bibelen.nu

MEDITATIONS APP: https://pray-as-you-go.org/ (guidet meditation)
MEDITATIONS APP: https://www.facebook.com/Kristenmeditasjonapp/ (guidet meditation)
MEDITATIONS APP: http://www.ensomeditationtimer.com (meditations timer)

Offentliggjort af Lars Meilandt Hansen

Kristen, Gift, Præst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: