
(Klik på logoet for at lytte til afsnittet)
HVAD
Den åndelige disciplin vi skal tale om i dag er fejring. Fejring er den fjerde af de fire fælles kristne discipliner. Bekendelse, tilbedelse, vejledning, fejring.
Fejring er et liv hvor vi går og spiringer og priser Gud (Apg 3,8)
Vi kunne også have kaldt det for fest.
Det mentale billede jeg har af det her, var engang jeg var i praktik den anglikanske kirke i London. En karismatisk kirke som hedder SPS. I SPS fejrede de påskens tre store festdage på en meget interessant måde.
Skærtorsdag var der en lille gudstjeneste, hvor det var muligt helt konkret at få vasket sine fødder af de andre der var til stede.
Lang fredag var der en tre timers gudstjeneste med stilhed omkring korset. Det var mørklagt, og der var et stort kors i midten. Og så var der ellers løbende refleksioner, sange og bønner som fik en til at fokuserer på korset.
Påske morgen blev der skruet helt op for festen. Der var dansemusik, dåb i et stort bassin til en bestemt festlig sang, vi blev instrueret i at danse til musikken – og imens vi dansede og festede allerbedst, så var der en gruppe der havde stillet sig op på balkonen i den her kirke og væltede hundredevis af farverige balloner ned over menigheden, så der var en eksplosion af farver, glæde og højt humør.
HVORFOR
Vi skal fejre festerne og livet, fordi det var det Jesus gjorde.
Jesus´ første under er at gøre vand til vin under en bryllupsfest. I Johannes åbenbaringen skildres Jesus som kirkens brud.
De første offentlige ord Jesus siger er at udråbe et jubelår.
Jesus fejerede højtiderne sammen med sine disciple.
Jesus havde noget at fejre. Han var fyldt med glæde, en af åndens frugter er netop glæde.
Vi kan kende den samme glæde, når vi lære lydighed. Derfor kan vi leve i en disciplin som fejring med ærlig glæde, hvis vi har den.
Fejring er ikke en opmuntring til at tage dig sammen og smile i pinsen. Det er en disciplin som ligesom de andre har sin baggrund i et liv med Gud, og som med den baggrund får en en ydre form. Lad os fejre alt det der er godt, højtider, livs begivenheder og livet.
Disciplinen hjælper os til ikke at tage os selv alt for seriøst. Jesus blev beskyldt for at være både frådser og dranker og feste med de forkerte. Tænk hvis vi som kristne fik rygte af at feste for meget, at være for glade for livet og mennesker omkring os.
Vi skal naturligvis ikke blive hverken frådsere eller drankere. Men vi må kultivere en dyb værdsættelse af livet, smage og se. Opleve alt det smukke Gud har skabt.
Desuden hjælper fejringer os med humør og perspektiv i livet.
Det er en disciplin, for der er et arbejde i det. Man kan bare tænke på det arbejde der går i at foreberedelse en julemiddag eller en fødselsdag. Men som alle andre discipliner så er der også en frisættelse i at opøve denne disciplin.
HVORDAN
Hvordan øver vi os i disciplinen fejring?
Syng, dans og råb. Ligesom stilhed kan være godt til tider, sådan kan højrøstet fejring også være det.
Gør noget som I elsker sammen. Hav det sjovt. Grin sammen, fortæl historier og lav sjov med dig selv.
Kreativitet er godt til fejring. Kunst og musik. Men også små kreative lege, hvor vi finder vores indre barn frem.
Vi kan bruge anledninger som livet giver til at fejre.
Dåb, konfirmation, fødselsdage, bryllupper, jubilæer.
Eller hvad med de mindre ting, som også er vigtige
et projekt der gøres færdigt, et job der sikres, en lønforhøjelse.
Eller hvad med en lille fest uden grund.
Rundt om klaveret eller bålet. Måske danse en folkedans sammen med nogle fra et andet land.
Spil spil med andre. Gå i biografen. Læs bøger højt.
Brug et besøg hos en ven som en anledning til at fejre jeres venskab.
Og så er der årets fester.
Sankt hans, befrielsesdagen.
Eller kirkeårets dage.
Måske kan et enkelt sted at starte være at overveje, hvordan du vil fejre jul, påske og pinse.
Der kan være særlige traditioner i din familie eller vennegruppe som bliver en fejring af noget som har særlig betydning for jer.
En dåbsdag, den dag I flyttede til et andet land osv.
Måske kunne man holde en fest for en man gerne ville hædre, uden at der var nogen videre grund til det.
Alle Gode og fuldkomne Gaver kommer ned fra oven (Jak 1,17)
Så tak Gud og pris ham, for alt hans kærlighed.
Tænk hvis det blev et dybt omkvæd i hele vores liv.
Ressourcer:
BOG: Foster, Richard: Celebration of discipline
BOG: Dyhr & Munch: Jagten på Guds nærvær